Grindsteds nye Scania autosprøjte - Foto: René Lind Gammelmark

Brandstationerne i Billund og Grindsted fik onsdag nye Scania autosprøjter

Autosprøjten på brandstationen i Grindsted er 22 år gammel – det var en brugt autosprøjte der blev taget i drift, da den oprindelige autosprøjte blev stjålet og derefter smadret.  Den oprindelige autosprøjte blev taget i drift for 26 år siden.  

Autosprøjten på brandstationen i Billund er 15 år gammel, og ligesom den i Grindsted er den blevet udskiftet til en mere moderne og større Scania.

Onsdag kl. 16 var der overdragelse af de to køretøjer på brandstationen i Grindsted.

 

Direktør for TrekantBrand, Jarl Vagn Hansen holdt tale, hvorefter borgmester Stephanie Storbank holdt tale. Efter talerne var det til til at overdrage nøglerne.

Borgmester Stephanie Storbank overrakte nøglerne til Billunds nye autosprøjte til brandstationsleder Steen Tommerup Knudsen og bagefter var det brandstationsleder Gunnar Melchiorsen der fik nøglerne til Grindsteds nye autosprøjte.

Grindsteds autosprøjte sættes i drift  i dag onsdag kl. 19.00  mens Billunds autosprøjte bliver sat i drift fredag eftermiddag.

 

Bonusinformationer om autosprøjterne:
– De to helt nye autosprøjter er de første af 11 sprøjter, som TrekantBrand har indkøbt i forbindelse med en politisk vedtaget plan for udskiftning og modernisering af beredskabets køretøjer.
– Autosprøjterne er udstyret med en vandtank, der kan rumme 3000 liter vand.
– Arbejdsmiljøet er i fokus i de nye køretøjer, som blandt andet er udstyret med et 360 graders kamera, der forbedrer udsynet for chaufføren under kørsel.
– I kabinen er der aircondition og køleskab, så brandfolkene undgår overophedning og dehydrering.
– Udstyret på autosprøjten er tydeligt mærket og lettere tilgængeligt, så brandfolkene i højere grad undgår forkerte løft.
– Autosprøjtens værktøj er eldrevet, så det forurener mindre og er lettere at håndtere.

 

Klik på billederne i galleriet herunder for at se dem i stor størrelse (kun pc)

 

Dette websted bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge denne side accepterer du vores brug af cookies.